Mysteriet om de tolv markeringer Ludus Duodecim Scriptorum, som betyder “Spillet om de tolv markeringer” på latin, var et udbredt strategi- og tilfældighedsspil i hele Romerriget, fra militærbarakker til kejserlige paladser. Eksempler indgraveret i marmorgulvene i den gamle by Efesos, især på trappen til Celsus' bibliotek, dokumenterer spillets centrale rolle i den romerske dagligdag. Spillet har en spilleplade med tre rækker med 12 markeringer hver, og det gælder om at flytte brikkerne ind i hjemmezonen ved hjælp af tre terninger.
Forfaderen til backgammon
I løbet af århundreder gav forenklingen af reglerne og overgangen til et format med to rækker anledning til spillet kendt som Tabula, den direkte forgænger for moderne backgammon. Ludus Duodecim Scriptorum er ikke blot et tidsfordriv; det er et vidnesbyrd, der er hugget i sten, om det gamle sinds stræben efter matematisk sandsynlighed, risikostyring og den evige kamp mod skæbnen.
